MEST BESØGTE: Hjallerup Seniorer · Kick Line Dance

 

PROGRAM FORÅR 2022

I HJALLERUP KULTURHUS

Østvendsyssel Højskolekreds indbyder til en sæson med en række spændende og afvekslende foredrag torsdag formiddage kl. 09.30 - 12.00.

Arrangementer mærket FU afvikles i samarbejde med Folkeuniversitetet.

Alle er meget velkomne. Pris 50 kr. inkl. kaffe / te og brød.

Vedr. Corona:
Myndighedernes retningslinjer og restriktioner skal til enhver tid følges, herunder også håndhygiejne og afstand.



Foredrag nr. 1 - Torsdag den 27. januar 2022
Niels Clemmensen: Strandet i Peru

Da Niels Clemmensen gik på pension for 6 år siden, blev et liv som sognepræst skiftet ud med et liv på landevejen i Nord- og Sydamerika. Efter at have været hjemme i nogle måneder gik turen tilbage til Peru i februar 2020. Tre uger efter ankomsten blev der indført en total nedlukning af landet på grund af coronaen. Det førte til karantæne i 3 1/2  måned. Det blev dog ikke nogen dårlig rejse, men anderledes. - Foredraget ledsages af massevis af billeder.

 


Foredrag nr. 2 - Torsdag den 3. februar 2022

Villy Mølgaard: Underholdning på jysk

 

“Da jeg kom i skole, skulle jeg til at lære dansk og tale dansk, så jeg siger ofte, at mit første sprog er jysk, mit andet er dansk, og mit tredje er engelsk. Lige siden min ungdom har jeg samlet på historier på jysk. Jeg havde også en bedstefar, der var god til at fortælle, så en del er også fra ham. Foredraget vil også indeholde andre former for underholdning, fx sort humor, sange på jysk, men også historier, der ikke egner sig så godt til vendelbomålet.”

 


 

Foredrag nr. 3 - Torsdag den 10. februar 2022

Skipper Jakob Jensen: “Fulton af Marstal”

 

Jakob Jensen vil fortælle om skibets historie helt fra det blev søsat første gang i 1915 med det primære formål at sejle klipfisk fra Newfoundland ved Canada til Middelhavet og helt op til i dag, hvor Fulton sejler som ungdoms- og museumsskib. Der vil især være fokus på de seneste 25 år af skibets historie og fortællinger om udsatte unge, som finder kurs i livet, mens de er ombord.

 


 

Foredrag nr. 4 - Torsdag den 17. februar 2022

Lars Nielsen: Det moderne Israels historie

 

Israels historie går 4000 år tilbage. For 1900 år siden blev det jødiske folk fordrevet af romerne og bosatte sig i det meste af verden. En lille gruppe tog til Palæstina.1920 blev Palæstina oprettet som et nationalt jødisk hjem. 1947 vedtog FN at dele Palæstina i en arabisk og jødisk stat, men araberne sagde nej. Derfor udbrød der borgerkrig, og 1948 invaderede de omliggende arabiske stater Palæstina, efter at jøderne havde oprettet deres stat, Israel. Siden da har Israel ligget i strid med stort set hele den islamiske verden. Lars vil i sit foredrag gennemgå det moderne Israels dramatiske historie og herunder fortælle om nogle af de personer, som har spillet hovedroller i denne historie.

 


 

Foredrag nr. 5 - Torsdag den 3. marts 2022

Erling Mortensen: Mit liv med juraen - suppleret med erindringer

 

Hvorfor jura og advokatgerningen? Hvordan havnede jeg i Sæby? Hovedområder: Inkasso, landbruget og juraen, familieret, behandling af dødsboer, strafferetten som beskikket forsvarer - hvordan kan man forsvare en, som man ved, er skyldig?

-  Spørgsmål fra tilhørerne.

 


 

Foredrag nr. 6 - Torsdag den 10. marts

Peter Pedersen: På flugt - eller på jagt -

 

Politiassistent Peter Pedersen vil fortælle om sin udsendelse med EU’s Grænseagentur i forbindelse med flygtningestrømmen fra Syrien og Afrika. Opgaven bestod i at registrere de flygtninge, der kom om natten. Men var de på flugt fra krig - eller på jagt efter et bedre liv i Europa?

 


Foredrag nr. 7 - torsdag den 17. marts 2022

Jacob Hvid Mikkelsen: Agersted og nazismen

 

Agersted var en typisk stationsby domineret af Indre Mission, men i løbet af 1930’erne og 40’erne blev den stærkt nazificeret. Ikke for ingenting er byen i folkemunde blevet omtalt som “Nazireden Agersted”. Indtil i dag har der hersket rungende tavshed om, hvad der skete i tiden op til og under besættelsen, men nu kan Jacob Hvid Mikkelsen kaste nyt lys over spørgsmålet. Det sker på baggrund af de skrifter, han har arvet fra sin farmor, forfatterinden Valborg Mikkelsen.

 

Efter foredraget er der GENERALFORSAMLING

 


 

Foredrag nr. 8 - torsdag den 24. marts 2022

Jens Guldsmed-Thomsen: Livet på Lykkegaard og på TV

 

Jens Guldsmed Thomsen fra Lykkegaard i Tversted fortæller om turen fra anonym marskandiser i badebyen til TV-kendis i hele Norden. Det startede med en bod på Sindal Marked med ægtefællen Mads Ejlersen, og med tiden blev det til en butik med mange ansatte. 200 åbningsdage om året og hen mod 100.000 besøgende på en sæson. Jens løfter også sløret for parrets planer for fremtiden.

 


Foredrag nr 9 - torsdag den 31. marts 2022

Frode Muldkjær: “Børn er også en slags mennesker”

 

Fortællinger og oplevelser med børn gennem fire årtier: Mød journalist Frode Muldkjær, som manden bag radioprogrammer som “Syvti” og “Søndagskvisten”, som revselsesbekæmper, som initiativtager til “Børns Vilkår”, som formand for Børnerådet, som Laudrup-fan i Sarajevo, som børnebogsforfatter, som sørøverpirat og som højskoleforstander i 0. lønklasse. Hør historier om barndommens gade i Vestjylland, om børn og mad, om en biograftur til København, om børn og medier m.m.m.

 

 


 

BLIV MEDLEM AF HØJSKOLEKREDSEN OG STØT EN GOD SAG

Oplysninger om højskolekredsen og dens virke fås hos bestyrelsen:

Elin Revald -
Formand

2164 1009

Merete Bonnesen - Sekretær

4159 2866

Bodil Andersen -
Kasserer

2962 5753

Claus Søeby

2010 3115

Margit Back

  9828 1724

Carl Henrik Bohl -
Næstformand

2023 7888

Mona Kristensen

5080 5282

 
 

 

Østvendsyssel Højskolekreds

Arrangementer