MEST BESØGTE: Kick Line Dance · Hjallerup Seniorer

Henning Stærk Band

Henning Stærk og Band er garanter for nogle forrygende rockkoncerter. Nu kan én af dansk populærmusiks mest kendte, elskede og respekterede sangere igen opleves i Hjallerup.

Bag sig har Henning Stærk en lang og flot karriere, der startede helt tilbage i 1965. Hans solokarriere har resulteret i hele tre platinplader, fire guldplader, en Grammy, en filmrolle og ikke mindst 3000 koncerter i Danmark, Europa og USA.

Netop Henning Stærks liveoptræden er grunden til, at publikum bliver ved med at valfarte til hans koncerter, for med sin store indlevelse, fandenivoldskhed og sit brændende ønske om at skabe en fællesskabsfølelse omkring musikken, personificerer Henning Stærk selve den urkraft i rock`n`roll, der altid har været en ledetråd i hans karriere.

Ved sine koncerter øser Henning Stærk gavmildt af sit store repertoire. Udover sange fra hans seneste kritikerroste album ” Old time Rocker”, bliver der selvfølgelig også lejlighed til at høre de sange, han har gjort til elskede klassikere – eksempelvis ”Sweetheart”, ”Cheque Book ” og ” Fire”.

Hjallerup Musikforening

Arrangementer

SE ALLE ARRANGEMENTER