MEST BESØGTE: Kick Line Dance · Hjallerup Seniorer

Folkeklubben

Folkeklubben

Tidspunkt: Fredag d. 23. oktober 2015, kl. 20:30
Dørene åbnes kl.: 18:30
Spisning kl.: 19:00
Spillested: Hotel Hjallerup kro

 

Folkeklubben er popsang til den tænkende hjerne og det bankende hjerte. Det er musik og tekst, der på poetisk vis tager stilling til den verden, som vers og omkvæd skal genlyde i.

Bandet blev dannet i maj 2011 ved et tilfælde. Sangskriveren Kjartan Arngrim møder til en fest trommeslageren Rasmus Jusjong, der ad omveje har hørt et par af Kjartans sange og foreslår, at de tager ud og spiller sammen. Kjartan kontakter omgående sin gode ven, guitaristen Rasmus Dall, for at meddele, at han har fundet en trommeslager. To uger senere står de tre unge mænd på scenen i Folkets Park på Nørrebro under navnet Folkeklubben – opkaldt efter den første danske folkeplade, ” En Aften I Folkeklubben” med Cæsar, Per Dich og Poul Dissing.

Folkeklubben har markeret sig som et af landets mest hårdtarbejdende bands med rundt regnet 500 koncerter i de fire år, de har eksisteret. Fra januar til maj 2015 tog bandet på deres mest omfattende tour med 43 koncerter rundt i landet. Under titlen ”Guldkants – tour - en Danmarksfilm fra Slesvig til Hirtshals Kro” fortsætter Folkeklubben, hvor de aldrig har sluppet – med at turnere.  Er der noget bandet har lært efter fire år på vejen, så er det, at der findes et land udenfor København.  

Hjallerup Musikforening

Arrangementer

SE ALLE ARRANGEMENTER