MEST BESØGTE: Kick Line Dance · Hjallerup Frimønt · 

Hjallerup Kro 150 år

HOTEL HJALLERUP KRO I SØNDERGADE HAR 150 ÅRS JUBILÆUM.

I den anledning har jeg samlet nogle artikler, der er skrevet i tidens løb.

Nogle af historierne vil blive gentaget i de forskellige artikler.

 

Nykro ved Hjallerup.

 

Uddrag fra bogen "En svunden tid III" af Lokalhistoriker Knud Kærsgård.

  

Hjallerup er landskendt for sit store marked, der har været afholdt her siden1744, samtidig med at godsejer Jacob Sewerin bortfæstede Hjallerup Kro til Peder Justesen fra Vodskov.

Kroen lå dengang på Hjallerup Hede, og det var først i 1843 da kroen fik besøg af landets kronprins, den senere kong Frederik den syvende, at stedet fik navnet Frederikshvile, der er skrevet meget lokalhistorie om. I 1858 blev den store toetagers bygning opført i vejkrydset hvor den øst vest gående vej Tylstrup Aså blev anlagt. Kromanden købte en halv snes tdr. land jord med, således, der blev god plads til det store marked.

Nykro blev etableret i 1668.

       Det er sikkert nok de færreste, der ved, at der var en kro i området, inden Hjallerup kro blev etableret i 1744, og navnet på den ældste kro var Nykro, og den lå lidt nordvest for de tre store Lyngdrupgårde, hvor en Loftbro (højbro) førte over Gjeråen. Den kaldtes også "Herredskroen", "Lyngdrup Bro" eller "Faurholt Loftbro", og beboere helt oppe i Vennebjerg Herred svarede brødkorn til den.

I matriklen 1688 står der: Ud i bemeldte sogn (Horsens) findes en bro, kaldet Liungdrup Bro, som nyligen er opbygt. Til dens opbyggelse haver indbyggere ud i Herredet af hver halvgård givet 2 skilling.

       Nykro endte som smugkro, inden den blev nedlagt i ca. 1750.

To lokalhistorikere Kr. Værnfelt og C. Klitgård  skriver om Nykro i Vendsysselske årbøger,

 ved broen opførtes der omkring 1700 en lille kro, og i 1710 betalte kromanden 2 rigsdalere i ekstra skat. Morten Pedersen på Vasen er ej nogen privilegeret kromand, alene holder undertiden for vejfarende noget øl og brændevin til fals. (Skriveformen er original fra datidens prokurator skrift).

  

  

Kroen før 1744.

       (Postmester C. Klitgaard)

Den 8. januar 1744 lod daværende ejer af Dronninglund Slot, den københavnske storkøbmand Jacob Sewerin, bygge en kro på Hjallerup Hede, og bortfæstede den til Peder Justesen fra Vodskov for livstid.  

       Han skulle med hjælp af godsets bønder opføre bygninger til kroen, og indgrøfte marken.

Den 21. maj 1744 beordrede stiftamtmanden, at det marked, som hidtil var holdt den 12. juni norden for Gammeldal, og krammer markedet, som hidtil var holdt sammesteds mandag før Sct. Hansdag, herefter skulle holdes ved Hjallerup Kro.

Det er vel så første gang 1745 eller 1746 blevet afholdt ved kroen, der dog ikke er den nuværende Hjallerup Kro, men gården Hedekroen (senere Frederikshvile), hvor kroen lå indtil 1858, hvor den flyttedes til den nuværende plads, hvor de to hovedlandeveje skærer hinanden.

Kroens navn var Hedekroen.

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

Brøndborer P. Christensen, Try skriver i Aalborg Amtstidende i anledning af Hjallerup Kro´s 200 års jubilæum i 1944. (Det drejer sig om Hedekroen, senere Frederikshvile.)

  

Den landskendte Hjallerup Kro kan i år holde 200 års jubilæum.

Et fæstebrev, hvoraf der er bevaret en kopi i Dronninglund Hovedgårds arkiv, gav 17. februar 1744 en mand ved navn Peder Justesen ret til at opføre og drive en kro på Hjallerup Hede, ved Dronninglunds Sogns sydvestlige udkant, lige på det sted, hvor den gamle kongevej fra Nørresundby til Sæby trådte ind i sognet.

Her opførtes i den følgende sommer kro bygningen, samt et udhus, alt af lerklinet bindingsværk, hvortil tømmeret leveredes frit fra Dronninglunds skove. Mens hovbønder tilsagdes til at udføre kørsel, klining af ler væggene og gravning af grøfter, til indhegning af det hede areal, der toges ind til opdyrkning. De øvrige omkostninger ved bygning og anlæg af kro og jordbrug skulle fæsteren selv afholde.

Frederikshvile på kroens oprindelige plads.

På denne måde rejstes den første (?) kro bygning i Hjallerup. En lille parallelgård, der i 1853 bestod af i alt 23 fag hus, og til at begynde med var omgivet af lyng og tuekær (lav jordvold) til alle sider. I årenes løb gav krohold og landbrug betydelig velstand, og nu ligger på kroens oprindelige plads, den smukke gård Frederikshvile. - Et navn der stammer fra Frederik den 7´s ophold i det gamle gæstgiversted. Selve kroen flyttede i 1858 til sin nuværende plads, ca. 500 meter længere mod nord, hvor der ved anlæg af nye veje, opstod et knudepunkt for færdselen.

Kromanden lavede selv øl og brændevin.

  

I vendsysselske årbøger står der i 1951.

I et avisudklip uden dato, med overskriften Kroer med markedsservitut læses der således:

I mere end 200 år var Hjallerup marked knyttet til kroen, hvis indehavere til gengæld fik tilladelse til at brænde brændevin og sælge spiritus.

Det var ejeren af Dronninglund gods, den kendte grønlandsfarer Jacob Sewerin, der fik markedet flyttet fra Markedsdalen ved Dronninglund til den nyopførte Hedekroen.

Den 21. maj 1745 beordrede stiftamtmanden, at markedet fremtidigt skulle finde sted på Hedekroens arealer.

Blandt senere ejere af kroen var Jesper Kjær. Han var kendt som en meget energisk og dygtig kroholder.

Da han den 7- 8. maj 1843 fik besøg af kronprins Frederik, den senere Kong Frederik den VII, benyttede han lejligheden til at få den kongelige højheds tilladelse til at kalde kroen Frederikshvile, eftersom kronprinsen havde overnattet der. Kronprinsen fik senere skyld for at være far til den pige, som kromandens kone fødte, men da datteren blev født i juli, altså to måneder efter kronprinsens besøg, skulle det ikke kunne lade sig gøre, men alligevel en sjov sladderhistorie.

I 1858 fandt Jesper Kjær det betimeligt at flytte kroen op til den nuværende plads. Forholdet var nemlig det, at der var anlagt en ny vej fra Ørum til Aså. Og da man nogle år forinden, var gået i gang med at grundforbedre vejen fra Sæby til Nørresundby, måtte det ideelle sted være, hvor de to veje skærer hinanden.

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

  

Uddrag fra bogen Vendsyssel folk og land.

 

 I 1744 fik en mand fra Vodskov ved navn Peder Justesen fæstebrev på følgende jord og krobevilling ved Hjallerup.

  

Jeg Jacob Sewerin til Dronninglund, Dronninggård og Hals Ladegård kender og hermed bekræfter at have stædt og fæstet, som jeg og herved stæder og fæster til Peder Justesen, nu opholdende sig udi Vodschov, et krohold udi Dronninglund Sogn, som hans Kongelige Majestæt allernådigst haver tilladt må holdes, og nyder fæsteren desuden et stykke jord af Hjallerup Hede til agerdyrkning, såvel eng, der forhen har lagt til "pallet" ( et sted under det nuværende Rosenby ), alt på følgende conditioner:

1.

Skal fæsteren på livstid beholde kroholdet og må han selv brygge og brænde brændevin, og for enhver udsælge alle slags drikkevarer, som rejsende og andre kunne forlange. Item nyder han og ligeledes den udviste jord på førnævnte Hjallerup Hede samt den eng, som forhen haver været lagt og brugt til "Pallet", hvilket han må bruge og dyrke, som han sig bedst og tjenstligt agter, og skal han blive håndhæved i at formene al ulovligt krohold, som i hans distrikt kan gøre ham afbræk.

2.

Stedets huse lader fæsteren selv opbygge på egen bekostning, men jeg giver ham til hjælp egetræ til fod og stolper til rålingen, (stuehuset), på 9 fag, samt bøgetræ til vægstaver til alle husene.

3.

Godsets bønder nyder han hjælp af til at indelukke markedspladsen med grøfter og føre tømmer fra Aalborg til bygningen, såvel som at bringe ler og sten til stedet, som behøves kan, item at nyde hjælp af nogle pligtfolk til kliningen (opsætning af væggene, lerklining) og deslige, og videre at føre ege og bøgetræ fra skoven, hvor det bliver udvist, og til pladsen, hvor der skal bygges for første gang at regne.

(Der er et par afsnit mere, som ikke er interessant i denne forbindelse.)

 Datum Dronninglund, d. 17. februar 1744.

J. Sewerin.                                                                                                                                                                                

At Hjallerup Kro er bygget på hede jord, foreligger der flere beviser på. Således andrager 1755 Købmand Jens Vodskov af Aalborg hos godsejer Grev Moltke, på sin broders vegne, Peder Justesen i Hjallerup Kro, om fritagelse for at svare tiende af Hjallerup Kros jorder, og anfører til støtte for andragendet, at der i den forrige godsejer Jacob Sewerins tid, ingen tiender svaredes, og at kgl. forordninger tillader de folk at bo tiendefrit, der opdyrker hede osv.

  

I 1917 skrev Illustreret tidende.

Ved landevejen mellem Aalborg og Sæby omtrent tre mil fra Aalborg, ligger Hjallerup Kro, en anselig toetagers bygning der troner i ensom majestæt ved vejen. Landsbyen der har givet den navn, ligger længere tilbage nedad mod det frugtbare Østvendsyssel. Selve kroen ligger i en skarp, tyndt befolket egn, og en lille trivsom forretningsby, som i den sidste snes år har vokset sig frem ved vejen, må holde sig i ca. en halv fjerdings afstand fra kroen.

Egnen er som sagt tyndt befolket, og landevejen er sparsomt befaret, særlig siden Østvendsyssel fik Privatbane, så den anselige krobygning synes noget umotiveret heroppe i den næsten mere end landlige stilhed.

Men Hjallerup Kro er pladsen for Danmarks ældste og største hestemarked.

I tre dage om året, omkring ved 1. juni, afløses den landlige stilhed af et voldsomt liv. Her samles tusinder af heste og mennesker, og her svirrer det med forskellige dialekter og tungemål, så vendelbodialekten er i stærk minoritet.

Hjallerup Marked er et verdensmarked, men man kan dårligt tænke sig et verdensmarked mere uheldigt beliggende. Vendsyssel har fået sine statsbaner og sine privatbaner, men til dato har ingen bane haft bud til den triste egn, hvor markedet har anbragt sig. Hjallerup er fremdeles kun tilgængelig pr. landevej.

Men her ligger nu engang markedet.   Her har det bidt sig fast, og det lader sig ikke flytte.

( SÅDAN BLEV DER SKREVET OM KROEN OG HJALLERUP I 1917. ) 

  

  

Forhistorien om Hjallerup Marked og Hjallerup Kro.

Hundslund Marked.

Europas største marked startede oprindeligt omkring Hundslund Kloster. (Dronninglund Slot)

Markedet blev første gang nævnt i 1602 i et brev fra Kong Ckristian d. IV, hvori der stod: "På grund af Kjøbstederne, at markederne, var dem til stor skade, og der skete stor drukkenskab, manddrab, tyveri og andensynd, forbødes ( forbydes) at afholde flere markeder end i Thise, Hundslund, Tolne og Lerup samt Hjørring og Sæby . "

Markedet blev afholdt i  "Markedsdalen " eller  "Roldalen " nord for Dronninglund Slot, ved den gamle 0, Kongevej.

1690 overtog Kong Chr. V s Dronning Charlotte Amalie, Hundslund Slot, som så blev omdøbt til Dronninglund Slot. I 1715 overtog hendes søn, den senere Kong Frederik V slottet, som han solgte til sin søster Prinsesse Sophie Hedevig. Hun foranledigede, at der i 1724 udstedes en forordning, som slutter med, at Roldalmarkedet i Hundslund, som nu kaldes Dronninglund Marked, skal afholdes den 12. juni, som hestemarked, og kramvarer den næste følgende mandag før sct. Hans dag for alle, som har noget at købe eller sælge.

Hjallerup By.  

Byer hvis navn ender på rup, oprindeligt torp, er opstået i Vikingetiden.

Hjalle kan være en forvanskning af mandsnavnet Hjallis. Hjalle kan også betyde hylde.

Landskabet i Hjallerup har tidligere været hyldeformet.

Det er desværre ikke muligt, at skrive historien ud fra årstal idet de forskellige begivenheder spreder sig over flere hundrede år. Derfor springes der lidt rundt i årstal.

År 1085 i Vikingetiden, udflyttere bosætter sig her.

År 1457. Byen nævnes første gang i skriftlige kilder som Hialldrup.

År 1682 Hjallerup nævnes i Kong Chr. d. IV matrikel, som en af de største landsbyer i Hundslund Sogn.

( I dag Dronninglund ) med 12 gårde og 4 huse med jord.

År 1687. Ejeren af Hundslund, Anna Rammel, lader en skole bygge i Hjallerup.

  

Hjallerup Kro.

År 1707 blev der bygget en kro i Hjallerup, som fik navnet Nykro.

Efter den privilegerede kro Hedekroen i Hjallerup var oprettet i 1744 mistede Nykro sin betydning, og blev nedlagt i 1777, efter at den de sidste år, nærmest havde fungeret som smugkro.

  

Peder Justesen !

Ejeren af Hedekroen Peder Justesen er født 1713. og drev Hedekroen i 60 år, fra

I året 1744 fik Peter Justesen fæstebrev på jord og krobevilling ved Hjallerup der hvor Kongevejen fra Hammer Bakker kom til Hjallerup, ved det nuværende Frederikshvile. (Kongevejen fortsatte gennem Hedeskoven, i dag Hegely skoven, ned over Gl. Hjallerup, videre op forbi gården Højen og Galgehøjene og derfra videre til Agersted.

I efteråret 1744 kunne Peder Justesen begynde at beværte landevejens farende folk med øl og brændevin, som han ifølge fæstebrevet selv havde ret til at fremstille. Nogen dato for kroens åbning kendes ikke. Peter Justesen havde kroen i 60 år, og han døde i 1805 92 år gammel.

  

 

Jesper Kjær Pedersen !

Er født i 1801, og ifølge folketællingslister fra 1840 var han kroholder på Hedekroen,

Natten mellem 7 og 8. maj 1843 overnattede Kronprins Frederik,( senere Kong Frederik d. VII) på Hedekroen. Den daværende ejer Jesper Kjær, søgte og fik herefter tilladelse til at kalde Hedekroen for Frederikshvile. Dette navn bærer gården stadig, selvom kro driften blev solgt fra i 1858.

Frederikshvile, der på dette tidspunkt var en gård på 500 tdr. land. solgte Jesper Kjær i 1861.

I 1852 blev der brevsamlingssted på Frederikshvile.

Ifølge en avisnotits fra 1. november 1964. blev Frederikshvile Kro i 1849 lagt øde efter en brand.

  

Den nuværende kro er 150 år.

Hjallerup Kro var privilegeret. Det vil sige den havde rettigheder, og pligter. Rettighederne betød bl. a., at de havde lov til at brænde og udskænke snaps mm. Og pligterne var bl. a., at der skulle være åbent både dag og nat for rejsende gæster, samt være mad og værelser til rådighed for de rejsende.

I 1858, sker der en stor omvæltning i Hjallerup, idet der efter anlæggelse af Aalborg og Frederikshavn vejen, som nu skulle gå gennem Flauenskjold, i stedet for som tidligere Kongevejen. Og der var jo også Aså - Ørum vejen, som krydsede den nye vej, dette afstedkom et vejkryds hvor der var et godt sted at at bygge en kro.  

Jesper Kjær Pedersen lod i 1858 en ny kro opføre ved vejkrydset, og udlagde samtidig 20 tønder land til markedsplads, for jord var de nok af, idet kroen lå i helt ensom majestæt. Efter 114 år ved gården Frederikshvile, blev markedet som kromanden var forpligtiget til at afholde, flyttet ind til vejkrydset.

Det varede heller ikke længe, førend der blev byget et bageri og en købmandsforretning overfor kroen.

Kroen blev senere overtaget af forskellige ejere bl. a.

  

Frederikke Aakjær der er født i 1822. Hun var krovært på Hjallerup Kro 1870.

I 1874 overgik kroen til ny ejer, men den tidligere kromands enke beholdt brevsamlingsstedet, som var i Søndergade 2. Hun købte en ejendom 800 meter fra kroen. Fra 1876 omlagdes postgangen, idet dilligencerne passerede Hjallerup 2 gange hver nat. I 1889 oprettedes der en mindre selvstændig regnskabsførende postekspedition, men der er jo en helt anden historie.

  

Hans Jensen  født i 1838 var krovært i 1880.

Jens Hansen der er født i 1851 var kro vært. I 1890.

  

C.J. Jensen !

Fotoet af kroen er fra ca. 1885. ( damen i sort kjole og med hvidt forklæde er Mette Marie Olsen, der gjorde tjeneste hos kroejer C.J. Jensen, der senere solgte kroen.

  

Mads Martinus Christensen var indtil 1895 ejer af Hjallerup Kro.

I 1893 blæste taget af kroen, på grund af en skypumpe, der raserede Hjallerup. Kroen var jo den højeste bygning i byen

Kroen havde en stor opblussen, idet man sagde, at der i 1895, blev drukket så mange kaffepuncher, at det var nok til at fylde landsbyens nu indtørrede mølledam. ( Mølledammen var beliggende ved Clausholm å fra Aagade til området omkring Møllevang. ) Sjælen med glæde havde kaldt 10.000 - 20.000 mennesker til byen, og Viborg Stiftstidende skrev den 9. juni 1895. Markedet har været udsædvanligt livligt, der blev handlet usædvanligt livligt, idet mange heste blev opkøbt. Der gik således ekstratog fra Aalborg og sydpå med 81 vogne hvoraf de 68 var læssede med heste, og i aften er der bestilt 40 vogne til Tyskland med heste. Damperen til København havde 66 heste ombord.

Sådanne minder vil efterlade vemod i Hjallerup. Til næste år (1965) kommer der nok kun 350 heste. skrev aviserne. (Sådan er det heldigvis ikke gået). Markedet har altid haft stor betydning for kroen. Før i tiden var der også køer og får til salg på markedet. Foruden det store marked i juni måned, var der før i tiden også marked den fjerde torsdag i hver måned, og i september var der et ekstra stort marked, hvor der også blev omsat en del frugt og grøntsager.

Da kroen i 1858 flyttede fra Frederikshvile blev det brevsamlingssted der var blevet oprettet i 1852 også flyttet, idet det var kroens ejer, der var ansvarlig. Det var naturligt at brevsamlingsstedet flyttede med, idet det var herfra, at diligencen afgik 3 gange ugentlig, men nu blev udvidet til daglig kørsel.

I 1874 overgik kroen til ny ejer, men den tidligere kromands enke beholdt brevsamlingsstedet, idet hun købte en ejendom 800 meter fra kroen. Fra 1876 omlagdes postgangen, da diligencerne passerede Hjallerup 2 gange hver nat. I 1889 oprettedes der en mindre selvstændig regnskabsførende postekspedition.

  

  

Godtfred Frederiksen.

1895 Skøde vedrørende salg af kroen.

Undertegnede kroejer Mads Martinus Christensen sælger, skøder og endelig overdrager herved til gårdejer Christian Godtfred Frederiksen den mig ifølge tinglæst adkomst tilhørende ejendom Hjallerup Kro kaldet, der under matr. Nr. 16a Hjallerup Fjerding, Dronninglund Sogn, har hartkorn 7 skj. Og andel i konge-kirke-korn og kvægtiende.- Salget omfatter samtlige bygninger med mur - jord - og søm fast tilbehør, kakkelovne, komfurer og grubekedel derunder indbefattet endvidere avl, afgrøde og gødning. Inventar rum, æltemaskine m.v. til bageriet, diske reoler og andet inventarium til købmandsbutikken så vidt det tilhører mig.

I øvrigt overdrages det solgte med de samme rettigheder, byrder og forpligtigelser hvormed det har tilhørt mig ifølge fornævnte og ældre adkomster og pantebogens udseende, hvorved bemærkes at der den 28. august 1719 er læst fundats om afgift til Dronninglund Sogns Skole, hvorhos der er læst deklaration om eftergivelse af plads til forårsmarked, og kontrakt hvorefter et stk. jord er bortleiet til 1. maj 1946. Præstekorntiende er konstateret. Selvfølgelig indestår jeg for vanhjemmel efter loven.

Vilkårene for salget ere:

1.

Overtagelsen finder sted i morgen den 1ste november, men står og forgår det solgte allerede fra i dag for købers regning og risico i ildebrandstilfælde imod regres til brandassuranceerstatningen o.s.v.

I punkt 4 står der blandt andet:

Lejekontrakterne med Bager Chr. Andersen og Købmand Anders Sørensen respekterer køberen ligeledes. Han er bekendt med, at leiemålene ere indgået på 5 år. Lejen er forudbetalt til 1. december d. a. hvoraf jeg har refunderet køberen 1 måneds leie. Fremtidig forfaldende leiemål tilfalder køberen.

I punkt 5. lyder: De med handelens ordning, nærværende skødes affattelse, stempling og tinglæsning forbundne omkostninger betaler jeg og køberen med halvdelen hver. Prioriteternes overtagelse betaler køberen alene.

Jeg Christian Godtfred Frederiksen medunderskriver dette skøde til bekræftelse på, at jeg har købt den fornævnte ejendom Hjallerup Kro med tilliggende og tilhørende som angivet på de ovenfor fremsatte vilkår og forpligter, jeg herved mig og arvinger, disse in solidum til at opfylde overenskomsten i alle dens ord og punkter.

         

I 1895 blev kroen som nævnt solgt til Godtfred Frederiksen, han blev født den 11. januar 1861, og drev kroen i mange år.

Der foreligger en kopi af tingbogsattest med følgende hæftelser.

1. Deklaration, l. 15. november 1860, fra Jesper Pedersen Kjær, om afgivelse af plads til afholdelse af et forårsmarked.

2. Skøde l. 30. oktober 1913, som en servetutstift på mat. Nr. 16a, med hensyn til en 8 alen bred vej til fordel for mat. Nr. 16 ah.

3. Skøde, l. 11. februar 1915, som servetutstift  mat. Nr. 16a, med hensyn til en 8 alen bred vej til fordel for mat. Nr.16av.

4. Pantobligation l. den 2. december 1926 fra Godtfred Frederiksen til grundejerforeningen med 1. pant og statutur forpl. For kr. 50.000,00 til 4½%.

5. Skadesløsbrev l. 21. oktober 1932 fra samme til Skørping Bank med apr. Pant efter hæftelse nr. 4.

Godtfred Frederiksen blev en meget god mand for Hjallerup, idet han, som ejede det meste af Hjallerups bymidte, i 1918 skænkede en grund til byen til anlæggelse af en park. (Anlægget). Også grundene til Hjallerup Kirke, som blev bygget i 1903 og kirkegård, samt byens posthus, var gaver fra Frederiksen.

Godtfred Frederiksen etablerede også i forbindelse med kroen, en forretning med kolonial, korn, foderstoffer, trælast og kul, en virksomhed der tog et mægtigt opsving. Det var sådan, at alt hvad Frederiksen tog fat på, trivedes og gav penge.

  

  

  

  

  

Under Godtfred Frederiksens ejerskab, har der været en del forpagtere.

I 1907 er det Frederik Andreas Kyllesbech, idet han den 17. april 1907 søger og får udfærdiget næringsbevis på gæstgiveri i Hjallerup. Kyllesbech forlader kroen i 1911 for at blive købmand på den anden side af gaden.

I 1911 hedder bestyreren Søren Jensen.

I 1913 brænder der to staldbygninger. De lå der, hvor der i dag er servicestation.

I 1922 blev Dramhuset bygget, Dramhuset virkede som udskænkningssted når der var marked. Dengang var der, som tidligere nævnt marked den fjerde torsdag i hver måned, samt det store marked i juni og september. Der var sand på gulvet i Dramhuset, og det øldrikkende publikum skulle jo af med vand i samme mængder, som de drak, det var meget nemmere, at gøre under bordet, for det var ikke brugeligt med toiletter, som i dag. Dramhuset blev overflødigt og blev under store protester nedrevet i sidste halvdel af 1970erne.   

I 1924 hedder bestyreren Heinrich Mähl. Han flyttede senere til Hadsund, og døde i 1965 og blev begravet på Hjallerup Kirkegård.

I 1932 var det Laurits Henrik Thomsen, der bestyrede kroen, og i

1934 hed bestyreren Karl Bodin Knudsen.

1938 hedder bestyreren Hansen.

Det var i 1932 at den store sal på 285 m2 blev bygget ud mod Østergade. Efter datidens forhold en kæmpe stor sal.

I 1936 var der noget der hed jernbaneskyld, og her var kroens betalingsandel på kr. 112,50

  

Efter Frederiksens død i 1938, (han ligger begravet i Dronninglund), arvede hans døtre Bodil Therese  Kjær-Olsen og Bertine Johanne Mähl kroen. De satte bestyrer på. Det blev en af døtrenes mand Mads Kjær Olsen. Men denne kunne kun få spiritusbevilling, hvis han flyttede til Hjallerup. Det var et problem, for han boede i Aars, og havde et hotel i Hadsund.

 Herefter blev det den anden datters mand Heinrich Mähls bror, Hans Mähl der bestyrede kroen. Dette gav visse kvaler, for det var i denne tid, at Tyskland havde besat Danmark, og derfor blev kroen brugt til indkvartering af tyske soldater.

Den 23. oktober 1945 blev kroen lukket af politiet på grund af forskellige anklager. Og det forlyder, at den ikke vil blive åbnet, før der kommer en ny restauratør. Idet den hidtidige ikke vil få ny spiritusbevilling.

Frederiksens døtre ejer kroen indtil den i 1945/1946 blev overtaget af  Nørgård Jacobsen.

  

  

  

  

  

  

  

  

  

   

 

  

  

  

  

  

  

  

  

  

I 1945 bliver Hjallerup Kro solgt til N.P. Nørgård Jacobsen,og han drev Hjallerup Kro i mange år.

I 1966 blev der i Aalborg Stiftstidende skrevet følgende:

108- årig markedskro ikke til at kende igen.

De store handelsdage er forbi i Hjallerup, men der var ikke fortjeneste alt sammen, fortæller kroejeren.

Det har taget over halvandet år, at slå det trylleslag, der nu har forvandlet den 108 år gamle kro, så man tror, den er ny. Udvendig er de hvide mure dækket af en skalmur i smukke røde sten, og indvendigt er alt fornyet, der er indrettet cafeteria, men samtidig er "slyngelstuen" og dens særlige atmosfære søgt bevaret.

Kro ombygningen blev startet 3. januar i fjor, (1965) og først gik det løs i køkkenregionen, her blev alt inventaret fornyet, og alt hvad en køkkenchef kan pege på af teknik og hjælpemidler, er til stede.

Derefter begyndte opmuringen med røde sten omkring de hvide længer, og samtidig kom der nye døre og vinduer ind, ligesom taget blev fornyet.  Meget af inventar og møblement er nyt, og der er skabt gode garderobe og toiletforhold

Vært og håndværkere havde tegning i hovedet.

       Sidste etape i arbejdet har været cafeteriet, der er en nyskabelse på kroen. Her er der 60 pladser, betjeningsskranke og bar, hvor der nu tilbydes fadøl. Mellem cafeteriet og kroens sal er der en forskydelig væg, så de to lokaler kan slås sammen og give plads til 300 spisende. Kroens gulvbrædder er skiftet ud med parket, de tidligere fugtige vægge er isolerede og beklædt med hessian samtidig med, at der er kommet centralvarme og gode ventilationsforhold.

Den 58 årige kroejer Niels P. Nørgård Jacobsen har været sin egen arkitekt. Der forelå naturligvis i store træk en plan for, hvordan ombygningen skulle foregå, men medens arbejdet skred frem, kom nye ideer frem fra håndværkere og krofolkene.

Alt er lavet på bedste måde, og håndværksmæssigt så smukt, som man kan ønske sig.

Indvielsen på lørdag, da håndværkerne myndighederne og kroens øvrige venner og bekendte var inviteret. Det blev til en forsamling på 125.

Kroens tredje ejer i løbet af 108 år.

Hvad er kroen værd nu?

Det ved jeg ikke. Det kan også være lige meget, for den skal ikke sælges, pointerer Nørgård.

Der er da også tradition for, at ejerne bliver længe på Hjallerup Kro. Kroejer Jensen (Jesper Kjær Pedersen???) var bygherre i 1858, Han afstod i 1895 kroen til Godtfred Frederiksen, der var ejer i næsten et halvt århundrede, idet Nørgård købte og overtog kroen den 16. december 1945 efter at den havde været lukket i nogen tid.

Kromanden og hans kone ville i forbindelse med ombygningen finde ud af, hvordan kro standarden var i landet er. De tog på en tre dages tur fra Hjallerup til Esbjerg og tilbage igen, og brugte tiden til kro besøg, naturligvis uden at give sig til kende som fagfolk. Resultatet blev, at der på den strækning højst findes et par kroer, der kan måle sig med vor, siger parret.

Cafeteriet blev en kort fornøjelse, for hovedvejen blev i 1969 ført uden om Hjallerup, og dermed forsvandt kundegrundlaget for at drive cafeteria.

En regning fra 1960 viser, at 15 konfirmationsmiddage 4 slags vin og betjeningsafgift koster kr. 384,75. Det kan man dårligt nok få 1 middag for i 2008.

I 1950 blev der solgt en grund fra kroen. Her blev der bygget rutebilstation og frysehus. Hidtil havde rutebiler, der kørte nord og østpå holdt foran kroen, og rutebiler mod Aalborg holdt foran Søndergade 2, altså uden ventesal, og pakker blev afleveret i kørestalden ved kroen.

       Kroejer Nørgård Jacobsen, søgte og fik tilladelse til at slippe for markedspligten, idet markedet var ved at uddø.

Herefter begyndte han at sælge byggegrunde, og det var i en periode hvor byggeriet havde gode kår, og da der samtidig opstod en ide om at bygge indkøbscenter midt på markedspladsen, blev der ikke plads til begge dele. Resultatet blev, at markedet efter et års tid flyttede op på Bødkerbakken (i dag Østergade).

Efter Nørgård Jacobsen var der en del handler med kroen.

  

  

  

I 1969 er det Ove Lyngsøe Andersen, der er vært på kroen. Efter ham er det,

Hugo Jensen som er på kroen.

I 1972 bliver kroen solgt til Knud og Vera Clausen.

15. juni 1975 køber Ole Eltved kroen.

I 1977 bliver kroen udvidet med en stor værelsesfløj.

I 1987 køber Palle Clausen kroen, Clausen foretager en meget stor ombygning af kroen. Kroen får sin gamle hvide farve tilbage, og der bliver bygget et nyt stort indgangsparti med reception, og trappe op til værelserne på 1. sal., Den gamle krostue bliver til en ny moderne restauration, Kroen bliver moderniseret overalt, og den tidligere krostue bliver forlagt til verandaen. alt dette ændrede kroens udseende, så den fremstår som den flotte kro, som den er i dag.

I en periode bestyrede Kresten Jensen kroen.

I 1997 blev kroen solgt til Dansk Hotel Konsortium, som driver flere hoteller i Jylland, bl. a. Dronninglund Hotel og Hotel Søparken i Aabybro. Nu blev det Anette Jespersgård, der ledede Hotel Hjallerup Kro.

Pr 1. januar 2008, I jubilæumsåret ledes kroen af Gitte Frederiksen.

 

Kørestalden er en hel historie for sig selv.

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                    Til Hjallerup Kro har der altid været tilknyttet en kørestald.

I 1890, hed staldforpagteren Jørgen Johs. Johansen, og i

1891 havde Thomas Jensen, Senere Thomas Nørgård, overtaget pladsen, han blev senere Gårdejer på Nørgård i Stagsted, han var staldforpagter indtil kroen i 1895 blev solgt til Godtfred Frederiksen.

I 1901 hed staldforpagteren Martinus Andersen. Andersen var født i 1877.

I 1907 var det Peter Kristensen, der var staldforpagter. Han blev senere ejer af Hjallerup Afholdshotel i Søndergade, og drev også købmandsbutikken, Den blev senere overtaget af hans søn Knud Børge Kristensen.

I 1912 hed Forpagteren Johansen, Så mangler der oplysninger om nogle år.

I 1940erne hed staldforpagteren Jens P. Christiansen, og han var en meget driftig og travl mand, for ved kørestalden, var der holdeplads for rutebiler, så stalden virkede som venteværelse for de rejsende, det var ikke som i dag, hvor der både kræves lys og varme og toiletforhold. Dengang nøjedes man med at finde en smule læ for vind og vejr, selv om det kunde være koldt, for portene stod åbne, i begge ender af stalden. Christiansen modtog også de mange pakker, der kom med rutebilerne dengang, rutebilerne var den tids fragtmænd. Og pakkerne skulle bringes ud, det blev vi drenge så brugt til. Det kostede 25 øre, at få bragt en pakke ud, og heraf fik vi drenge de 15 øre, så her var der lommepenge at tjene. Samme Christiansen havde også en iskiosk i Nørregade, der solgte Glistrup is, her kunne købes alle slags is, også den nye slags is, der bestod af 2 skaller med en is - og flødebolle.

Den 1. november 1954 fik Chr. Jensen, kontrakt på pladsen som staldforpagter. Nu havde arbejdet ændret sig, så det var mest modtagelse af øl til kroen og opstilling af borde og bænke til fester og baller i den store sal. Der blev også oprettet en kongelig vejer bod, som Jensen blev autoriseret til at passe. Der var også blevet oprettet en benzintankstation, som blev passet af Arne Christensen. Den overtog Chr. Jensen i 1959. I dag ejes tankstationen af Carsten Jensen.

Chr. Jensen, var en kendt person i byen, for han havde været bestyrer på Rutebilstationen og Frysehuset, som var blevet bygget i 1950.

 I en anden staldbygning blev der bygget forretning til tankstationen, samt et mindre serviceværksted. Samtidig blev den gamle kørestald nedrevet.

I østre ende af bygningen boede P. Chr. Jensen, og herfra drev han sin vognmandsforretning. Senere blev stalden ombygget til bogtrykkeri og Midtvendsyssel Avis, og da denne virksomhed flyttede i 1978 blev trykkerilokalerne lavet om til butik, som blev døbt "Hos Line" senere har der været flere ejere af butikken.

I dag er der indrettet en farvehandel i lokalerne.

På kroens parkeringsplads havde Mølbach Nielsen sin pølsebod, som han lukkede i 1980.

Nogle år senere nemlig i 1994 blev der åbnet Kroens Grill og pølsebod, men den stod i vejen for kroen, og efter nogle få år blev den også lukket.