Regan Vest

Regeringens og kongehusets hemmelige koldkrigsbunker i Rold Skov

Foredrag ved Bodil Frandsen, museumsinspektør, ph.d. studerende, Aalborg Historiske Museum 

60 meter under en kridtbakke i Rold Skov ligger 5.500 m2 helt unik danmarkshistorie. Et bunkeranlæg opført i dybeste hemmelighed i perioden 1963-1968 med det formål at huse regering og kongehus i tilfælde af atomkrig.

At træde ind i REGAN Vest er på mange måder som at træde ind i selve Den Kolde Krig. Man går ad tilsyneladende uendeligt lange, golde betongange, indtil man pludselig står i et fuldt funktionsdygtigt anlæg med soverum, kantine, dagligstue, konferencerum, krypteringsrum, lægeklinik, maskinrum osv. Både anlæggets helt unikke opbygning og størrelse, dets komplette og uspolerede indretning, hemmeligholdelsen og planlægningen helt ned i detaljen vidner om periodens trusselsbillede og kryber som sådan ind under huden på alle, der besøger stedet. Frygten for en atomkrig bliver pludselig nærværende.

Nordjyllands Historiske Museum arbejder på at åbne anlægget for offentligheden. En af dem, der er meget involveret i dette, er museumsinspektør og ph.d. - studerende Bodil Frandsen. Hun vil komme ind på følgende spørgsmål: Hvad var det for et trusselsbillede, man reagerede på? Hvad var formålet med planlægningen? Troede man reelt på en beskyttelse mod en atomkrig?

Billetpris: 80 kr - elever halv pris

Arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet 

Hjallerup Bibliotek

Arrangementer

SE ALLE ARRANGEMENTER